Gå til hovedindhold

Hverdagen i klubben

Klubben er et frirum, hvor man er en del af et stort fællesskab og hvor man kan deltage i det, som man har lyst til enten sammen med sine venner eller møde nogle nye venner

Indhold

    Hverdagen i klubben

    Hver dag  er vi klar med te, snak og brætspil Klub Svanen, ligesom fodbold, udeleg, kreaværksted, computerspil, PlayStationspil, leg og dans i multirummet og vores dyrehold er hverdags aktiviteter.

    Herudover laver vi i hverdagene mange forskellige andre  aktiviteter. 

    Vi laver turneringer,  bål, bolsjekogning, hår- og negle-salon banko spil, laver mad , snakker om livet og meget andet. 

    Man kan også hænge ud med vennerne til et spil pool, bordtennis, en fodboldkamp, hoppe på trampolin , se film, eller meget andet.

    Mange aktiviteter  er baseret på forslag fra  medlemmerne. 

    Det vigtigste er, at klubben er et frirum, hvor man er en del af et stort fællesskab og hvor man kan deltage i det, som man har lyst til enten sammen med sine venner eller møde nogle nye venner og blive inspireret til at prøve noget nyt i klubbens rammer .

    Aktiviteter i Klub Svanen

    I det kreative værksted  tilbyder vi f.esk:

    syning, perle og smykke fremstilling, lave ting af genbrug, malerier og meget andet.

    Kom gerne med ideer til projekter og drømme, som vi sammen kan udvikle på

    I

    I klub Svanen vægter  vi at have et levende og alsidigt udendørs tilbud, sommer, som vinter.

    Vi har en dejlig kunstgræsbane, der bruges både til fodbold, udendørs volleyball, og hvad nu medlemmerne ønsker  og har af ideer samt alle mulige slags lege og konkurrencer. Der er altid voksne der er parate til at sætte noget i gang, eller være en del af en aktivitet. Vi vægter at børnene og de unge er udendørs og bevæger sig så meget som muligt.

    Vi har en trampolin, der i det daglige fungerer som et hyggeligt samlingspunkt, da den altid er bemandet af en voksen og under opsyn.

    Vi har mulighed for at lave bål i vores mobile bålsted og udendørs køkken ind i mellem.

    Vi er ved at begrønne vore udendørs arealer, der er ret ny etablerede ( fra 2024).

    Dette er en proces, som medlemmerne deltager i blandt andet, med både deltagelse i  beplantning, og vanding af træer mm.

    Da der har været byggeplads på grunden i mange år nu, er jorden ret udpint. Derfor er dele af grunden sprunget i eng. Dette er bla med til at opfylde vores miljø mål, som er at få en minibiotop på grunden.