Miljøhåndbogen
Indhold
- Forord
- Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik
- Sådan gør du - Miljøregler
- Hvad gør vi, når vi opdager fejl?
- Registreringer
- Hvem har ansvaret for hvad?
- Affaldssortering
- Indkøb
- Brandinstruktion
Forord
Når vi arbejder, belaster vi miljøet. Det kan vi ikke undgå, men vi kan gøre belastningen så lille som muligt.
Vi kan begrænse vores forbrug af el, vand og varme. Vi kan købe så miljøvenligt ind som muligt, og vi kan begrænse vores forbrug i dagligdagen, så vi skaber mindst muligt affald. På denne måde kan vi udføre vores arbejde på en miljømæssig bæredygtig måde.
Miljøhåndbogen henvender sig til dig som medarbejder. Håndbogen indeholder derfor de informationer, som du skal kende og handle efter. Her kan du også læse om forvaltningens miljøpolitik
Håndbogen er grundlaget for de miljøregler og instruktioner, som du skal følge i dit daglige arbejde for at nedbringe belastningen af miljøet. Der er også en instruktion i tilfælde af brand, da følgerne af en brand også belaster miljøet. Endelig kan du se, hvem der har ansvar for hvad i miljøledelsessystemet - herunder dit eget ansvarsområde.
Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik
Centralt i forvaltningen og decentralt i institutionerne er visionen med miljøarbejdet at fremme en bæredygtig samfundsudvikling. En udvikling som opfylder menneskets nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers livsbetingelser i fare.
Børn og unge skal derfor have indsigt i de interessemodsætninger, der er knyttet til menneskets udnyttelse af naturens ressourcer. Visionen er, at de skal udvikle evne og vilje til at deltage i debatten om menneskets påvirkning af naturen.
Børne- og Undervisningsforvaltningens miljøpolitik er, at:
- Tage initiativ til at udvikle miljøaktiviteter og miljøundervisning i daginstitutioner og skoler.
- Støtte og fremme en bæredygtig udvikling gennem miljørigtige indkøb.
- Begrænse anvendelsen af energi og råstoffer for at nedbringe vores nuværende forbrug - herunder nedbringe affaldsmængden
- Fremme dialog, information og samarbejde om miljøforhold og bæredygtig udvikling.
Klubbens mål for miljø arbejdet
Arbejdet med børn/unge og miljø, skal bibringe de unge en forståelse af at deres indsats har en betydning både lokalt og globalt.
Derfor vil vi
Huske de unge på:
At selv et lille økologisk indkøb er bedre end intet økologisk indkøb.
- At det betyder noget, at de sætter vand i køleskabet, frem for at lade hanen løbe.
- At vi får vandkølere i de to huse, hvor vandet er varmest.
- At det betyder noget om de putter affald i den rigtige "spand", dvs. batterier, maling, papir mm
- At det betyder noget, at de rydder op efter sig og rammer skraldespanden hver gang!!
- At det betyder noget, at de husker at slukke lyset, computeren, tv'et, playstationen, når de går hjem/ud mm
- At de plukker mælkebøtter til deres kaniner, frem for at købe gulerødder
Miljøregler - sådan gør du
Papir
Brug papir med omtanke!
- Rent, brugt papir lægges i genbrugskassen
- Benyt tosidet udskrivning, når det er hensigtsmæssigt, og kopier på begge sider af papiret
- Hvis du opdager en fejl på en side i et langt dokument- kan du nøjes med at udskrive den side, der er fejl på
- Brug funktionen "Vis udskrift" før udskrivning
- Bruger papiret på begge sider. f.eks. til kladder m.m
Strøm
Brug kun den nødvendige strøm!
- Vi slukker lyset, når vi går udenfor eller forlader lokalet
- Sluk skærmen når du ikke bruger den
- Sluk computeren, din lokale printer og standby funktioner, når du går hjem
- Sluk vandkølerne når du går hjem.
- Sluk alle spillemaskiner og computere
Vand
Brug kun det vand, du netop har brug for!
Sæt koldt vand i køleskabet til medlemmerne i Stalden og Lerhytten.
Når toilettet eller vandhanen løber, meddeler du dette til lederen, som giver Driftsforvaltningen besked. Hvis der ikke er "nogen" på kontoret, så læg en besked.
Varme
Når du lufter ud, skal du samtidig lukke for varmen. Defekter ved radiatorer mm. skal meddeles lederen.
Affaldssortering
Da Klub Svanen er en institution med tre separate huse, spredt ud over et areal på ca. 5000 m2, er det nødvendigt, at hver hus sorterer affaldet separat og hver medarbejder påtager sig ansvaret herfor.
Vi sorterer vores affald i henhold til kommunens affaldsregulativ. På de følgende sider kan du læse instruktionen for affaldssortering. Den skal du bruge, når du bortskaffer affald.
Indkøb
Vi medtænker miljøhensyn, når vi køber ind. Du kan læse mere i afsnittet om miljørigtige indkøb.
Brand
Der er også en instruktion i tilfælde af brand, da følgerne af en brand også belaster miljøet. Den skal du kende. Det er også din pligt at vide, hvor brandslukningsmateriellet er placeret. Se den sidste side i denne folder.
Hvad gør vi, når vi opdager en fejl?
Som medarbejder skal du reagere, hvis du opdager fejl, der kan have betydning for miljøet. Sådanne fejl kaldes afvigelser og skal registreres. Kun fejl, der medfører en påvirkning af miljøet, skal registreres som en afvigelse. Eksempler på afvigelser kan være at:
- Miljøreglerne ikke bliver fulgt
- Affald - af en vis mængde - ikke sorteres korrekt
- En lovet aktivitet ikke gennemføres i praksis
- Vi glemmer at tænke på miljøet, når vi køber ind
- Toilettet eller vandhanen løber
Vi bruger gårdmandsbogen til registrering af diverse fejl.
Registreringer
I forbindelse med miljøcertificering er det et krav, at vi som minimum registrerer:
- Medarbejdernes miljøuddannelse
- Eksterne henvendelser om miljø - fx klager over eller forespørgsler om vores miljøadfærd
- Afvigelser
Det er din leder, der sørger for registreringen.
Hvem har ansvar for hvad?
Som ansat skal du bruge denne miljøhåndbog
- Du kender og efterlever BUF's miljøpolitik
- Du handler i overensstemmelse med miljøreglerne og instruktionerne
Du informerer din leder
- Hvis der opstår et akut miljøproblem
- Hvis du ikke kan handle i overensstemmelse med miljø-
reglerne eller instruktionerne - Hvis der opstår spørgsmål i forbindelse med miljøarbejdet
- Hvis du har en god ide
De miljøansvarlige i din institution
Kirsten og Charlotte er medlem af miljøgruppen.
De sørger for den daglige koordinering af miljøarbejdet. Det betyder, at de:
- Tager sig af henvendelser fra medarbejderne/forældre
- Informerer om nye initiativer på miljøområdet
- Evaluerer årligt arbejdet med miljø
- Opdaterer den lokale miljøhåndbog
- Tager initiativ til at udvikle nye tiltag
Klubbens leder
Har ansvaret for det konkrete arbejde med miljø i jeres daginstitution - og at nye medarbejdere får udleveret denne miljøhåndbog.
Områdelederen
Har det overordnede ansvar for miljøledelsessystemet på klubområdet.
Miljø er alles ansvar
Sortering af affald i Klub Svanen
Klub Svanen består af 3 separate huse, med hver sit køkken, hver sine aktiviteter og hver sine mere eller mindre faste medarbejdere. Husene er spredt ud over en 5000 m2 stor grund.
Affaldstype Sådan skal du sortere affaldet Sådan kommer du af med affaldet
Papir Skrivepapir, printerpapir, edb-papir, kuverter, aviser, pjecer, foldere, reklamer, telefonbøger, kataloger, farvet papir, bøger, karton (skilleblade), brunt emballagepapir og makuleret papir.
Papir med hæfteklammer, clips og tape samt rudekuverter, kan godt genbruges.
Nej tak til: beskidt og vådt papir, papir med madrester, selvkopierende papir, karbonpapir, pergamentpapir, papirruller, plastlommer, overheads, brugte papirservietter, papir der er belagt med plast eller voks, cellofan, sølvpapir.
Det skal i din almindelige affaldsspand. I hvert hus, samler vi papiret i genbrugskasser, der står i grupperummene med børn. På kontoret og ved kopimaskinen, samler vi i genbrugskurvene til papir.
Fortrolige papirer makuleres på kontoret. Makulatoren står på kontoret.
Papircontaineren tømmes hver 14. dag af kommunens affaldsentreprenør
Pap Papkasser, bølgepap, paprør (uden plastpropper), andet pap der minimum har samme tykkelse som bagsiden af en A4-blok.
Pap med hæfteklammer, clips og tape kan godt genbruges.
Nej tak til: vådt pap, pap med madrester, papservice eller pap der er dækket med fx plast. Det skal i den almindelige skraldespand. I hvert hus, lægger vi pap i pap containeren, der står i affaldsgården ved indgangen.
Husk at gøre papkasserne helt flade.
Papcontaineren tømmes hver 14. dag af kommunens affaldsentreprenør
Glas Vinflasker, syltetøjsglas, konservesglas m.m.
Glas skal være skyllet for større urenheder og må meget gerne afleveres med skruelåg. I hvert hus, lægger vi vores gamle glas i glascontaineren, der står i affaldsgården
Glascontaineren tømmes hver 14. dag af kommunens affaldsentreprenør, eller når vi ringer og bestiller en tømning.
Elektronikaffald Kaffemaskiner, elkedler, regnemaskiner, skrivemaskiner, elsparepærer, lamper o.s.v. Fra hvert hus sætter vi elektronikaffald ud i skuret bagved og giver gårdmanden besked om tømning. Vi benytter gårdmandsbogen til at give gårdmanden besked.
Afhentes derefter af Gårdmandsafdelingen.
IT-udstyr Pc'er, skærme, printere, telefoner
IT udstyr med fortrolige oplysninger Fra hvert hus sætter vi tingene i skuret ude bagved og giver gårdmanden besked om, at der er en bunke. Vi benytter gårdmandsbogen til kommunikation.
IT-udstyr med fortrolige oplysninger placeres i personalestuen, og Charlotte sørger for, at det kommer retur til rådhusets IT-afdeling.
Afhentes af Gårdmandsafdelingen.
Toner-patroner Patroner til fax og printer, printerpatroner Toner til kopimaskinen lægges i kasse under kopimaskinen, Kirsten sørger for, at de kommer retur til leverandøren. Printerpatronerne returneres i de vedhæftede returkuverter. Kirsten sender dem med dagens udgående post.
Batterier
Alle typer batterier indsamles. I hvert hus samler vi batterier i hjemmelavede batterikasser. De afleveres til gårdmanden, i det aflåste skur ude bag ved. Det er et fælles ansvar for de medarbejdere, der er i husene.
Restaffald
Madaffald , plastik- og papservice, brugt køkkenrullepapir, mælkekartoner, snavset papir og pap, disketter, cd'er, overheads, alm. elpærer, plast flasker, parfumeflasker, medicinglas, mindre mængder ler, gips, keramik og porcelæn. osv.
Restaffald fra stalden og hyggeren.
Nej tak! Til: affaldsemner større end 1m x 0,5m x 0,5m Skal i den almindelige skraldespand. Medarbejderne, der lukker tømmer sækken med restaffaldet ud i den grå container i affaldsgården.
Herfra hentes det af kommunens affaldsentreprenør.
Brændbart storskrald
Kontormøbler, skriveborde, stole, spånplader, tæpper og restaffald større end 1m x 0,5m x 0,5 m Ting, som ikke kan genbruges internt, stilles ifor enden af kontorgangen. Afhentes af gårdmanden. Han får besked om bunken gennem gårdmandsbogen
Ikke-brændbart affald til deponi
Glaskander fra kaffemaskiner, trykimprægneret træ, metal, større mængder porcelæn og keramik, blød pvc (persienner, dækkeservietter, skrivebords-underlag, regntøj, haveslanger, voksdug), store spejle, vinduesglas Stilles for enden af kontorgangen. Det afhentes af gårdmanden.
Produkter der kan indeholde PVC Dukker, svømmebassiner, badebolde, haveslanger, regntøj, gummistøvler, telte, måtter, sengeunderlag, rygsække Samles i skuret. Det er ikke-brændbart affald til deponi (se ovenfor).
Afhentes af Gårdmandsafdelingen.
Stort rest-affald (må ikke komme i skralde-spanden) Ringbind, krus, urtepotteskjulere, glaskander fra kaffemaskiner, kasserede kontorartikler, kontormøbler, skriveborde, stole osv. Stilles i Stalden. Gårdmanden afhenter det.
Direkte/internt genbrug Ringbind, krus, urtepotteskjulere, glaskander fra kaffemaskiner, kasserede kontormaterialer
Ting, der kan genbruges stilles forskellige aftalte steder, så kollegaer kan genbruge dem. F.eks. ringbind på kontoret.
Spørg Kirsten, hvis du er i tvivl, om det er noget vi disponerer over og hvor, og hvis du har noget ekstra, hvor du skal stille det, så andre kan bruge det.
Gødning fra staldens dyr. Svinemøg, udtag fra kaninburer m.m. Samles i grønne containere ude ved hegnet.
Afhentes af kommunens affaldsentreprenører.
Kompost Grønt affald går i den almindelige dagrenovation.
Vi har ikke mulighed for kompostering.
Instruktion for indkøb
Indkøbspolitik
Det er kommunens mål ved sine indkøb at øge efterspørgslen efter miljørigtige varer. Dette bidrager til ændring af samfundets vareproduktion i bæredygtig retning.
Så når du eller din institution køber ind, skal du efterspørge og prioritere miljørigtige produkter - og efterspørge miljøcertificerede leverandører.
Økologisk kost
Der er økologisk bespisning i samtlige daginstitutioner.
I klubberne gør vi dét, at vi i det omfang vi køber fødevarer, tilstræber det at de er økologiske, dog under hensyntagen til vores økonomi.
Dog er basisvarer, som mælk og smør notorisk økologisk. Bespisningen er afhængig i at det er økonomisk muligt.
El-forbrugende udstyr
Køb el-forbrugende udstyr, der enten er A-mærket (husholdningsapparater og lyskilder) eller mærket med Energipilen (kontor- og it-udstyr).
Legetøj, spil og personlige plejeprodukter
Køb så vidt muligt miljømærkede produkter. Mærkerne garanterer, at produktet er det mest miljørigtige på markedet. De mest udbredte miljømærker på det danske marked er Svanemærket og EU Blomsten. Undgå produkter, som indeholder PVC, phthalater, trykimprægnering eller tungmetaller.
Store indkøb, udbud, indkøbsaftaler
Brug kommunens indkøbskontor, du kan finde det på intranettet. Her kan du også se kommunens indkøbsaftaler. Der er allerede stillet miljøkrav
- Det røde Ø-mærke Det fælles europæiske økologimærke
- Svanemærket EU-Blomsten Blå engel Bra Miljöval
- Bæredygtigt træ Energipilen
- A mærket til elforbrugende udstyr